I 1984 åbnede Palæ Bar hvor københavnere i alle aldre kommer, uanset erhverv og social status, som har én ting til fælles: De elsker en hyggelig bar med atmosfære, og de elsker jazz. Med tiden er Palæ Bar blevet rigt udsmykket, med blandt andet en fin samling af både ældre og nyere emaljeskilte og med nok sjæl til hele bymidten. Palæ Bar ligger på Ny Adelgade 5.
Ny Adelgade går helt tilbage til år 1600 og ligger i hjertet af København, over for det gamle Holberg Teater, tæt på Kongens Nytorv, Metroen, Nyhavn, Det Kongelige Teater og den populære shoppinggade “Strøget”. Tilbage i 1935 husede Ny Adelgade 5 Café Thit, opkaldt efter den danske forfatter Thit Jensen. Fra 1940 til 1984 var her den gamle Selandia Bar.
I 1984 omdøbte den nye ejer Jannick Christensen stedet til Palæ Bar og nyindrettede det. Den nuværende ejer, Peter Fredholt, fortsætter med at udvikle stedet, samtidig med at han bevarer dets ånd. Palæ Bar har en søndagsjazz-session hver tredje uge næsten hele året og deltager naturligvis også i Copenhagen Jazz Festival. I 1990 blev “Palæ Bar Jazzprisen” på 25.000 kroner indstiftet. Siden da har en komité hvert år udvalgt en vinder, som modtager prisen på Palæ Bar under Copenhagen Jazz Festival. Blandt tidligere vindere er navne som Kira Martini, Dale Smith, Bob Rockwell, Kenny Drew, Duke Jordan, Hugo Rasmussen og Bent Jædig.
Historien om Palæ bar

Frokost på Palæ Bar

Det er en “offentlig hemmelighed” at Palæ Bar serverer noget af det bedste smørrebrød til prisen. Hver dag fra klokken 11.00, vil man kunne gå ud i køkkenet bagved baren og frit vælge hvilke snitter man kunne ønske sig.
Jazz på Palæ bar
- tidligere modtagere af Palæ Bars Jazzpris
2024 Dale Smith
2023 Kira Martini
2017 Elith “Nulle” Nykjær
2016 Anders Gaardmand
2015 Henrik Gunde
2014 Paul Banks
2013 Jakob Dinesen
2012 Ole “Fessor” Lindgren
2011 Peter Marott
2010 Henrik Bolberg
2007 Søren Kristiansen
2006 Kasper Villaume
2005 Niels Jørgen Steen
2004 Ed Thigpen
2003 Mona Larsen
2002 Doug Raney
2001 Josefine Cronhol
2000 Hugo Rasmussen
1999 Tomas Franck
1998 Jacob Fischer
1997 Mads Vinding
1996 Bent Jædig
1995 Duke Jordan
1994 Benjamin Koppel
1993 Kenny Drew
1992 Nikolaj Gromin
1991 Alex Riel
1990 Bob Rockwell
Jazz på Palæ bar
Palæ Bar er et must for enhver, der holder af en hyggelig bar med atmosfære – og jazz! Helt tilbage i 1935 husede de selvsamme lokaler Café Thit, opkaldt efter den danske forfatter Thit Jensen, fra 1940-1984 var det Selandia Bar, og i 1984 omdøbtes stedet til Palæ Bar, der i dag fortsat på fineste vis formår at være mødestedet for generationer af københavnerne, og samtidig bevare den unikke ånd.
Jazz på Palæ Bar kan opleves hver tredje søndag året rundt, og ingen kan være i tvivl om, at der næres en stor kærlighed til jazzmusikken. Palæ Bar Jazz Pris har været en del af Palæ Bar siden 1990, blandt de tidligere vindere kan blandt andre nævnes Kira Martini, Dale Smith, Bob Rockwell, Kenny Drew, Duke Jordan, Hugo Rasmussen og Bent Jædig.
Palæ´s Jazz Pris uddeles hvert år under Copenhagen Jazz Festival, og er en gevinst på 25.000 kroner til en musiker, som har fortjent det.